Vi skal nu prøve at følge fremstillingen af malt, som var det første vigtige skridt til brygningen af hvidtøl hos P. Kjeldgaard i Fjerritslev.
Malt består af kornsorten byg, som skulle gennem en spirings- og tørringsproces på 12-14 dage, afhængig af vejret og byggens kvalitet.
P. Kjeldgaard købte den modne byg rundt omkring hos egnens landmænd. Men det barske vejr i Han Herred kunne gøre byggen hård og glasagtig, så i lang tid blev en blødere udgave af kornet skaffet hjem fra marker på Himmerland gennem Mads Olesens kornhandel i Aggersund.
Når vognene kørte ind på gårdspladsen for at læsse af, blev kornsækkene hejst op og trukket ind gennem en luge til øverste loft. Her blev byggen hældt ud på gulvet, så den kunne tørre.
Næste skridt var at hælde kornet ned gennem to rør, der førte ned til to store cementkar – såkaldte støbkar – der stod fyldt med vand nede i maltkælderen. Her skulle byggen stå i blød i 60-70 timer. Så fik vandet lov til at løbe ud af støbkarrene, og det våde korn blev herefter lagt op i pyramideformede dynger på gulvet ved hjælp af en træskovl.
Når byggen lå sådan i små dynger på gulvet, blev der udviklet varme, så byggen begyndte at spire. Det varede omkring tre døgn. En dygtig brygmester kunne bare ved at stikke hånden ind i korndyngen mærke efter, at kornet ikke blev for varmt, så det begyndte at brænde sammen. Ellers havde man også termometre og andre remedier til rådighed.
Når første del af spiringen var overstået, blev byggen skovlet over i firkantede dynger, som man kaldte »støb«. Her skulle kornet »kastes« – det vil sige vendes rundt med en skovl – to til tre gange i døgnet for at opnå den rigtige spiring.
Nu var byggen klar til at blive hældt op i sække, som derefter blev hejst op til mellemste maltloft ved hjælp af et hejseværk ved kælderens bagerste endevæg. Her blev kornet igen hældt ud og lagt i firkantede »støb«. I løbet af de næste to til tre døgn blev byggen »kastet« – altså vendt rundt – flere gange.
Læg mærke til de mange vinduer i begge sider. Under processen kunne disse vinduer åbnes efter behov for at skabe gennemtræk og derved fremme tørringen.
Herefter skulle byggen tørres. Første skridt var at åbne jernlågen ind til øverste etage i maltkøllen og hælde kornet ud på den store metalrist. Forinden var der fyret op i de to ovne nede i kælderen, hvorfra varmen kunne stige opad gennem maltkøllen. Der skulle være 40-50 grader i ovnen, og som brændsel blev der brugt bøgetræ fra Øland Skov. Brændslet skulle ligge på lager et helt år, før det kunne bruges.
Når byggen, der nu var ved at være forvandlet til malt, havde ligget på den øverste metalrist i et til to døgn, blev der åbnet en luge til nederste etage i maltkøllen. Her blev malten skovlet ned på endnu en metalrist for at tørre i yderligere et døgn ved ca. 50 grader.
Inden malten var helt færdig, blev den skovlet ud på nederste maltloft som sidste del af tørringsprocessen. Til allersidst blev malten hældt på sække og sat ind i et lukket rum (maltkammeret) for enden af nederste maltloft. Her måtte der hverken komme lys eller luft ind, for at malten kunne bevare sin høje kvalitet.
En del af malten blev brugt til P. Kjeldgaards egen ølbrygning, mens en anden del blev solgt til andre bryggerier og til egnens gårde, hvor man lavede hjemmebrygget øl. Fjerritslev var det eneste sted i miles omkreds, hvor man kunne skaffe sig malt, og P. Kjeldgaard havde ry for at lave en god malt.
I de senere år, hvor der ikke blev brygget så store mængder øl i bryggeriet, blev malten ikke længere fremstillet i Fjerritslev. I stedet blev der købt malt hos Thisted Bryghus.